Proteiner som veganer?

Der er rigtig mange der tror at dét at spise plantebaseret kost, betyder at man mangler både proteiner og vitaminer.

hvor får du dit protein fra?” – er muligvis det spørgsmål, plantespisere møder mest. De fleste tror at hvis man ikke spiser kød, æg eller mejeriprodukter, så mangler man da en hel masse! Men sandheden er, at kød ikke er nogen primær kilde til protein.

Hvor får dyrene deres proteiner fra? – Planter.
Så hvorfor filtrerer sin mad igennem et andet levende væsen? I stedet for at få det direkte?

Planter har mere end rigeligt protein til at dække det anbefalede behov – samtidig med at det beriger kroppen med en masse fibre, vitaminer og mineraler.

 

Ja – vi har i mange år sværget til at animalske produkter er = proteiner. Problemet er bare, at vi mennesker ikke er rovdyr. Vi jager ikke vores bytte, andet end når vi ikke kan finde køledisken i netto. Vi flår ikke kødet (råt) med vores skarpe tænder, og vi har nogle helt andre enzymer i munden end kødædere. Vores fordøjelses system fungere som planteæder. Jeg føler heller ikke noget behov for at drikke mælk efter spædbarnsstadiet og da slet ikke fra en anden art end min egen.

Ko- mælk er til kalve. Ligesom brystmælk fra et menneske er til babyer. Så hvorfor er det egentlig lige at vi føler det er så vigtigt at drikke mælk? Der ville helt sikkert komme reaktioner hvis man så en 42 årig drikke brystmælk. Hvorfor så ikke ko- mælk? og gede- mælk?

Ny stor svensk forskningsprojekt viser, at for hvert glas mælk man indtager, stiger dødeligheden med 15 pct. læs mere om det her

 

 

Kød er syredannende af forskellige årsager. Den væsentligt største betydning er utvivlsomt syredannelser som følge af kødets tilstedeværelse i føden under passagen gennem tarmene. Kødet selv dekomponeres til syrer, som muligt kan være af skadelig art, men først og fremmest danner kødernæringen basis for syredannende mikroorganismer, som forårsager gæringer og forrådnelse.

Et hvilket som helst fødevare vil virke syredannende, hvis passagen gennem fordøjelseskanalen tager for lang tid, idet de skadelige, sure omdannelser derved kan opnå at udvikle sig. Det må være et hovedpunkt i al sand ernæringslære, at den samlede kost må have en relativt hurtig passage, ellers eksisterer faren for syredannelserne. Men netop kødet giver den øvrige kost en alt for langsom passage.

En helt anden snak, er så den måde hvorpå kød bliver produceret i dag. Engang blev de syge dyr medicineret. Nu bliver hele bundtet medicineret “for en sikkerheds skyld”. Så når du køber 500 g. oksekød, indtager du altså også antibiotika. For ikke at snakke om frygthormoner som også er i kødet. Dyr er ikke uintelligente. Ligeså vel som der er sket et bevidsthedsløft hos os mennesker, er der sket det samme hos dyrene. Så de ved altså godt hvad der skal til at ske, når de står i kø til at få en kugle for panden. Man har også set videoer af dyr der bliver slagtet, hvor de andre dyr står og ser og høre på at deres venner bliver slået ihjel. De udløser en masse frygthormoner, som vi får ind i kroppen når vi spiser kødet.

Nej tak til antibiotika og frygthormoner og syredannelse for mig af i hvert fald 🙂

 Nu til det som muligvis er grunden til du klikkede dig ind her for at læse – nemlig proteiner!

Nedenfor har jeg samlet de mest proteinrige plantebaserede fødevare, som inspiration til jer, der ønsker at eksperimentere med plantebaseret kost, bare en gang i mellem, eller måske går du all- in? – uden at gå på kompromis med muskelopbyggende proteiner.

Nødder, nøddesmør, frø og kerner

En totalt overset kilde til protein, hvis du spørger mig. Nødder, frø og kerner får enormt meget credit for det høje indhold af essentielle fedtsyrer, mens det sjældent værdsættes for, at de faktisk også er spækket med lækre proteiner.

Hampfrø indeholder eksempelvis hele 30 g. protein pr. 100 g., mandler og chiafrø 20 g. protein pr. 100 g, paranødder og hasselnødder 15 g. protein pr. 100 g., imens æg kun indeholder 12 g. protein pr. 100 g.  Hvorfor mon body-buildere er så pjattede med peanutbutter?
På grund af det høje kalorieindhold, skal man naturligvis ikke basere hele sit proteinindtag på nødder, men lidt nøddesnacks hist og her, stiller måske også den søde tand.


Bønner, linser, kikærtemel, bælgfrugter og grønne grøntsager

Veganerens bedste ven. Både fordi det er budgetvenligt og enormt anvendeligt i alle former for plantebaseret madlavning. Samtidig er det nemt og lynhurtigt at blande en bønne-bælgfrugtsalat, når man skal ud af døren om morgenen og vupti – vegansk proteinbombe.

Sojabønner indeholder hele 35 g. protein pr. 100 g., imens kylling kun har 20 g.? Og at linser har 26 g. protein pr. 100 g. og oksekød kun har 19 g.?
Der ud over er det altid godt at have quinoa, ærter, broccoli og andre grønne bladgrøntsager liggende – ikke fordi de indeholder helt enorme mængder protein, men fordi de hver især bidrager til godt helbred og derfor i sidste ende udgør en hel del af det samlede proteinindtag.
(det skal lige siges, at det kun er den dovne veganer der køber bønner o.lign. på dåse – det kan gøres billigere og sikkert også sundere, hvis man koger dem selv)


Tofu, tempeh, seitan, gærflager og soyaprodukter

Hvad er nu det for noget?
Vores brug af animalske produkter i vesten er ikke en nødvendighed, men snarere en vane. Og det har da givet mening, fordi det er de ressourcer der har været tilgængelige i vores del af verden, da det ikke lige har været oplagt at gro sojabønner i baghaven. Rejser du derimod til Asien (faktisk behøver du ikke, at rejse længere end til det lokale asiatiske supermarked) er ressourcetænkningen helt anderledes – koen er for det meste hellig og kød er dyrt, men grøntsager er der nok af, så frem kommer der et hav af proteinrige alternativer til kød. Det overrasker mange, at vi kan bruge disse “uvante” madvarer til at erstatte de retter vi kender og er vokset op med.

Var det fx. noget med ‘Pooled Seitan’? eller ‘Tempeh-bacon’? Hvad med en ‘Tofu-bøf eller en ‘Pasta-gærflage-Carbonara’? Mulighederne er efterhånden uendelige og alle rige på proteiner. Flere spørger så; hvorfor erstatte alle de kendte kødretter med plantemad, når man bare kan spise dem som de er?

Fordi det er sjovt, sundt, bedre for planeten og igen, fordi det er SUNDT. På samme måde kan sojamælk (eller plantemælk generelt) og sojayoghurt, være med til at lette overgangen fra kødspisende til veganer – for det kan naturligvis være svært at give slip på alle de retter man kender, så ind i mellem er det rart at kunne tage lidt af det man kender med videre i den plantebaserede livsstil – samtidig med, at med at man bidrager til proteinindtaget.

For at slå det fast – det er faktisk rigtig svært at få for lidt protein, også som veganer, hvis bare man spiser en varieret kost.

Er man stadig ikke overbevist, kan man jo prøve den veganske livsstil i et par dage, og bruge app’en Cronometer til at tjekke op på, om man nu også får alle de aminosyrer, som kroppen har brug for – for ja, de findes allesammen i planter.  Det behøver ikke være så fancy, behøves ingen dyre kosttilskud og ikke nogle afsavn – bare ren planteprotein og mere end rigeligt af alle de essentielle aminosyrer.

Jeg håber, at det for nogen kan være til inspiration, måske endda en øjenåbner eller en oplagt mulighed for at eksperimentere med plantebaserede måltider bare en gang i mellem. God fornøjelse!

 

Kilde for proteinindhold på forskellige fødevarer: Fødevaredatabanken

 

Kærligt lys din vej,

– Ildsjælen

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *